Vi har et stykke tid gået med tankerne om også at tilbyde spejderaktiviteter for seje børn i alderen 3-6 år (altså til de starter i 0. klasse og kan blive mikro-spejdere). Og NU bliver de tanker til virkelighed, idet vi sammen med vores gode spejdervenner hos 1. Højbjerg Piger starter "Familiespejder" op.
Det overordnede koncept er, at familiespejderne mødes ca. en gang om måneden, og hvor aktiviteterne er rettet mod de yngste, som sammen med en (eller flere) forældre kan nyde et ca. 3 timers langt spejdermøde (inkl. bl.a. spisning). Frem til sommerferien vil vi mødes på følgende søndage - typisk enten hos 1. Højbjerg Piger eller hos Højbjerg Drenge, men det kan også være andre spændende steder.
Lederne til Familiespejder vil både være fra 1. Højbjerg Piger og Højbjerg Drenge. De gennemgående vil være Lea, Lil, Tine og Jeppe, men familiespejderne vil også kunne møde ældre, 'rigtige' spejdere - vi ved, at de giver et stort indtryk. Alle spirende spejdere kan naturligvis være med, og møderne vil fokusere på at skabe nysgerrighed, tilegne sig spejderfærdigheder, prøve noget nyt (og tit sikkert også blive beskidt), og så i øvrigt nyde at være sammen med både sine forældre og andre spejdere.
Som forældre til nuværende spejdere får I forrang ift. at kunne tilmelde yngre søskende - og Familiespejder er altså både for en lillesøster eller en lillebror! Både 1. Højbjerg Piger og Højbjerg Drenge har besluttet, at perioden frem til sommerferien kan ses som en slags prøveperiode, og derfor vil vi ikke opkræve kontingent.
Hvis det nu er noget for jer og jeres familie, ville vi blive rigtig glade, hvis I kunne sende en kort mail til Jeppe (jol@kromannreumert.com) - gerne med navn og alder på den nye familiespejder, samt relation til en (eller flere) eksisterende spejder(e), samt kontaktoplysninger til jer som forælder. Så samler vi lige til bunke på antallet af deltagere m.v., og kan skrive specifikt til jer om kommende møder.
Har I spørgsmål, er I også velkomne til at skrive til Jeppe - så sørger han for at koordinere i ledergruppen og evt. med gruppelederne.
Vi glæder os helt vildt!
Dbh Lea, Lil, Tine og Jeppe (med hilsen fra gruppelederne Marie, Bjørn og Theodor)